Rejsen med PAF

Min rejse og udvikling af PAF kulturen

Fra Systemisk Opstilling til Transformation i Klasserummet

Min rejse ind i systemisk opstilling begyndte som en uundgåelig nødvendighed. Det føltes som noget, jeg ikke kunne undgå at udforske – en intuitiv trang til at dykke ned i dette fascinerende og dybtgående arbejde. Og jeg har aldrig fortrudt det et øjeblik.

Med denne baggrund udviklede jeg øvelser, der kunne bruges i klasserummet til at fremme elevernes personlige vækst og bevidsthed om, at vi alle har unikke baggrunde og perspektiver. Jeg ønskede at skabe et rum, hvor hver elev kunne blive set og anerkendt for, hvem de er, og forstå deres plads i klassens fællesskab.

Mit mål har altid været at etablere et solidt fundament, der fokuserer på selvindsigt og relationer mellem eleverne. Når dette fundament er på plads, bliver det tydeligt, at mange af de udfordringer, vi ser i klassen, blot er symptomer på, at det grundlæggende ikke er etableret endnu.

For mig handler det om at se mennesket bag facaden – at forstå den enkelte elevs historie og baggrund. Det er denne forståelse, der danner grundlaget for et stærkt og inkluderende fællesskab, hvor alle kan trives.

PAF, med sine elementer af Power, Attitude og Fokus, er blevet en vej til at opnå dette. Det har været en rejse fyldt med læring og indsigt, og jeg er begejstret for at kunne dele det med jer alle gennem denne læringsplatform.

Efter mange års arbejde med børn og unge blev jeg nysgerrig på, om man som lærer kunne hjælpe eleverne med at håndtere deres udfordringer selv og skabe dybere relationer. Jeg ønskede at finde en måde at forebygge de problemer, der kan opstå i livet, ved at give dem redskaber til personlig udvikling og fællesskabsfølelse. Ud fra denne nysgerrighed og passion blev PAF født.

Hør mere om min rejse og udviklingen af PAF-konceptet i videoen.

Præsentation af PAF

Hvis en skole investerer i hele PAF konceptet, implementeres og spredes PAF kulturen i trin over en 3-årig periode, sådan at kulturen bliver en naturlig del af måden vi er sammen på.

Udgangspunktet for den 3-årige periode er at:

De 7 levels - mit "why"

Denne øvelse fører dig ned i nogle dybere lag i forhold til spørgsmålet: Hvorfor arbejder du med det, du gør? Hvorfor brænder du for det, du laver? Hvad er din dybeste motivation i hverdagen?

Øvelsen kan laves flere gange. Lav den også gerne sammen med en ven/veninde, da den så bliver endnu stærkere. Giv dig tid til at svare hvert enkelt level – vent gerne på dine svar.

Når du er færdig med øvelsen, så skriv de sidste tre levels ned. 

Lav en sætning af de sidste tre sætninger. Skriv den op og sørg for at læse den engang imellem. Det skulle meget gerne blive til en motiverende sætning.

PS: Det er med vilje, at vi har blandet lidt dansk og engelsk ind her.

Dels fordi HVORFOR ikke har samme betydning for os – som det engelske WHY.